Historie

Sådan begyndte det

På et møde i Græsted Borgerforening den 31. januar 1963 med ca. 50 deltagere behandlede man som eneste punkt på dagsordenen: "Skal vi have fjernvarme i Græsted?". Resultatet af mødet blev en enstemmig vedtagelse af idéen.

På mødet blev nedsat et fjernvarmeudvalg med følgende sammensætning: Ingeniør Erik Sangill, smedemester David Nielsen, fabrikant Verner Carlsen, blikkenslager Carl Sjur Nielsen, trælasthandler Leif Rasmussen, overpostbud Ove Jensen, bankdirektør Elmer Jacobsen og manufakturhandler Christian "City" Petersen, sidstnævnte som formand.

 Historie1

Fjernvarmeselskabet stiftes

Udvalget indkaldte den 29. Juli 1963 til stiftende generalforsamling, hvor formanden for udvalget, Christian Petersen, redegjorde for udvalgets arbejde. Udvalget blev herefter nedlagt og sagens videre behandling overdraget til generalforsamlingen.

De i alt 53 tegnede interessenter besluttede at stifte Græsted Fjernvarmeværk A.m.b.A.

Den første bestyrelse bestod af Christian "City" Petersen som formand, smede-mester David Nielsen, næstformand, bankdirektør Elmer Jacobsen, kasserer og købmand Åke Ekdal som sekretær. Det femte bestyrelsesmedlem, tømmerhandler Leif Rasmussen, var udpeget af sognerådet. Elmer Jacobsen blev efter kort tid afløst af 1. suppleanten, malermester Bent Larsen.

Sognerådet blev involveret for at skaffe en kommunegaranti til sikkerhed for optagelsen af de nødvendige lån. På et møde den 12. september 1963 gik sagen i orden. Samtidig tilbød hovedentreprenøren, D.E.C., at betale tilslutningsafgiften for samtlige kommunale bygninger, udføre installationer og stikledningsarbejder, mod at tage eksisterende kedler, pumper og oliefyr som betaling.

Dermed var det økonomiske grundlag for driften af et varmeværk i Græsted sikret. Det viste sig dog senere at være en sandhed med modifikationer.

Efter at have undersøgt flere muligheder for placering af varmecentralen, endte man med at købe en tilstrækkelig stor grund af gartner Viggo Johansen på Nygade.

Bygningen af centralen blev overdraget til lokale håndværkere, nemlig murermester Gerhard Pedersen, tømrer- og snedkermester Otto Jensen, blikkenslagermester Carl Sjur Nielsen og malerfirmaet Rasmussen & Larsen.

Den 6. Maj 1964 kunne formanden, Christian Petersen, sætte spaden i jorden, og hele foråret og sommeren stod byen i de opgravede gaders tegn. Stort set hele byen, som dengang var noget mindre end i dag, lignede en "skyttegravskrig", men byens handlende og borgere tog det pænt.

Historie2

Igangsætning af centralen

Den 23. september 1964 trykkede formanden, Christian Petersen, på knappen, og fjernvarmeværket i Græsted var en kendsgerning. Det første døgn var der i alt tilsluttet 21 forbrugere, men allerede fra maj 1965 var der koblet i alt 100 forbrugere på ledningsnettet. Ved den første generalforsamling den 14. september 1965 var der tilmeldt i alt 150 forbrugere.

David Nielsen, der i mellemtiden havde overtaget formandsposten, kunne berette om store økonomiske problemer som følge af fordyrelser, kursfald og mange andre uforudsete forhold. Disse blev dog klaret i løbet af de næstfølgende år.

I de efterfølgende år gik udviklingen stærkt i Græsted og i særdeleshed i Græsted Fjernvarme. Nye boligområder blev etableret, hvoraf kan nævnes Nordkilde-området, Østerdalen, Skovhøjen, Græsted Park, Snebærvej og Præstevænget, som alle blev forsynet med fjernvarme.

Da Græsted Fjernvarme i 1989 kunne fejre 25 års jubilæum var der tilsluttet 475 forbrugere, svarende til ca. 600 "normalforbrugere", når man omregner stor-forbrugere som Græsted Skole, plejehjemmet Skovsminde og Gribskovhallen.

Historie3

Centralen i dag

I 1992 blev en del mindre fjernvarmeværker i Danmark pålagt at overgå til varmeproduktion på basis af biobrændsel. Bestyrelsen i Græsted Fjernvarme gik - dog under protest - seriøst til sagen og undersøgte hvilke muligheder, der netop ville passe til Græsted.

Beslutningen blev at opføre et flisfyret varmeværk på Mesterbuen i industriområdet øst for byen. Byggearbejdet blev påbegyndt med 1. Spadestik foretaget af formanden Poul Götzsche i april 1995, og værket blev indviet og idriftsat i december samme år. Økonomisk var det en ordentlig omgang. Varmeværket gik fra at være gældfri til at skylde godt 21 mio. kr. væk. Det er dog gået over al forventning, og varmeprisen har kunnet holdes i ro siden.

Græsted Fjernvarme forsyner i dag (2014) ca. 770 forbrugssteder med varme - svarende til ca. 1000 normalforbrugere.